

Enghaves Hvalpe




21 21 95 90






Vesterbyvej 47
7100 Vejle
Om Enghaves Mango
Walstreet Gamekeepers Montreaux, som hjemme hos blot hedder Mango, er vores højtelskede labrador retriever Hun er født d. 10/11 2016 hos Wallstreet Gamekeepers opdræt. Mangos reg.nr er: DK19786/2016
Mango er tålmodig, kærlig og nysgerrig af sind. Mango er kontaktsøgende, kælen, og nyder at være tæt på familien. Lige så fantastisk en familiehund hun er, lige så meget nyder hun at gå på jagt og være aktiv.



Om os
Vi er en familie bosiddende på landmandsstedet Enghave lidt uden for Ødsted, nær Vejle.
Vi arbejder begge som dyrlæger, og vores hjem har altid været fuld af liv, børn og dyr. Foruden Mango, er der på gården heste, geder, får og katte. Hvalpene vil fra start af derfor være meget i hænder, og både være vant til børn og katte.



Om hvalpene
Den 15 marts 2020 var vi så heldige at Mango uden komplikationer fødte 9 sunde hvalpe. Hendes første kuld, A-kuldet.
Hvalpenes far var Castlemans Syrian.
Alle hvalpene var gule. Som det ses på billederne varierede deres farver, fra lys til mørk-gylden. Der var født 4 tæver og 5 hanner. Vi vil løbende opdatere hjemmesiden med billeder, så I har mulighed for at følge med i hvalpenes udvikling.
Ved afhentning vil hvalpene være chippede, registreret i hunderegisteret, sundhedsundersøgt, vaccineret, have fået ormekur ligesom de har DKK stambog.
0 uger gamle





1 uge gamle





2 uger gamle





3 og 4 uger gamle
I dag søndag (12/4) fylder de kære hvalpe 4 uger og vi går derfor ind i 5 uge! Hvalpene udvikler sig for hver dag, og udviklingen er fantastisk at være en del af, da de netop nu begynder at udforske verden omkring dem, leger og endda er begyndt at spise deres eget hvalpefoder. Mors mælk er der dog intet, som slår :-)
Hvalpene har også været ude for første gang, og syntes fænomenet 'græs' var en MEGET underlig størrelse.
De er nogle utroligt lækre vapser, som er begyndt at være enormt kontaktsøgende, og logrer endda når de ser os :-)







5 uger gamle
På søndag d. 19/4 fylder hvalpene 5 uger. Og vi skal love for, at der er kommet fut i de små vapser. De leger, bider og øver sig i at fange mor for at få en tår af de gyldne dråber. Hvalpene er flyttet ud i gangen, hvor de har adgang til at bevæge sig mere rundt, nu hvor de har lært at kravle ud af deres fødekasse. Hvalpene får foderpiller fast 2 gange om dagen nu, og bliver luftet og leget med meget og ofte - man kan slet ikke lade vær :-)
Hvalpene er også begyndt at reagere på, at komme når man kalder. Endvidere øver vi på, at lære dem at gå på toilet udendørs. Både for at gøre det nemmere for os selv, (der kan være rigtig meget lort og tis at tørre op fra 9 hvalpe :-) ), men også for, at de fra tidlig alder, lærer at besørge udendørs.
Vores ged Karl, og katten Lynild har hvalpene nu også stiftet bekendtskab med.












6 uger gamle
Så fyldte hvalpene 6 uger (søndag d. 26/4)
De er blevet rigtig store nu, de leger, undersøger, graver og hygger rigtig meget. Mor Mango har forsøgt dem at lære at elske pinde lige så højt som hun selv gør, med at lægge op til leg med hendes pinde :-)





